Vores orangevinsvenner

 

Keltis

Slovensk boutique orangevinsmager
Miha og Marijan Kelhar var de første orangevinsproducenter, vi besøgte og importerede. Familien har dyrket vin i over 250 år i Slovenien på grænsen til Kroatien, og laver vin efter gamle traditioner, men med ungdommens vovemod og nye ideer. Det kommer der noget helt særligt ud af, og især deres Extreme-serie er utrolig.

Oinifilia

Importerer græsk vin til København
Maria Tsalapati importerer græske naturvine til sit fantastiske lille vinkapel på Nørrebro. Ingen er mere passioneret, stolt og glad for sine vine end Maria er. Med en græsk baggrund ligger det hende særligt på sinde at få spredt ordet om disse vine, og hvor høj kvalitet de er af. Og hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at du ikke vil blive skuffet, hvis du vælger et glas eller en flaske af det græske vin, vi har på hylderne.

Boris Novak

Sloveniens orangevin-Godfather
Boris Novak er manden, der har haft den største indflydelse på min passion for orangevin. I hans og konen Mirijams B&B og restaurant Domacija Novak har de Sloveniens største samling af orangevine. Boris tog mig under sine vinger, introducerede mig til de bedste producenter og indlemmede mig i orangevinsfamilien. Boris vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

ExtraBrut

Nordjysk naturvinsimportør
Martin forhandler noget af det skarpeste, rankeste og friskeste naturvin, der produceres i Tyskland, Østrig og Frankrig. Han har præsenteret mig fantastisk orangevin, og er især min go-to-guy, når der skal serveres orangevin fra Tyskland og Frankrig. Kendetegnende for hans importerede vine er elegance, bid i syren og samtidig genkendelighed i druen. Med andre ord formår han at importere naturvin, der performer som konventionel vin. Glæd jer!